Retningslinjer for færden til søs

På MG bruger vi Maribosøerne til undervisning i kano og kajak. I den forbindelse følger vi nedenstående regler for færden til søs:

Undervisningen foregår inden for et begrænset område

  • Alle elever, der deltager i kano og kajak har gennemført en svømmeprøve, hvor de har vist færdighed i at svømme 300 meter.
  • Alle elever er iført passende svømmeveste.
  • Læreren har erfaring og kunnen på niveau med kajakinstruktørcertifikatet.
  • Der anvendes kun egnet materiel i samarbejde med Maribo Kajakklub.
  • I tilfælde af tur-roning er der minimum 1 sikkerhedsperson pr. 10 elever (følgebåd).