Opgave A:

1. Synopsis

Du skal udarbejde din AT-synopsis på baggrund af materiale, som du har læst og gennemarbejdet.

Det er vigtigt, at du inddrager alle punkter i AT-synopsen, men der kan udmærket være forskellige måder at skrive AT-synopsen på. Du kan disponere efter de overskrifter, der er nævnt her, men der er heller ikke noget i vejen for, at du skriver en mere sammenhængende AT-synopsis, der naturligvis skal indeholde de samme punkter.

Synopsen har et omfang af 3-5 A4 sider.

AT-synopsen er en særlig skriftlig genre, der kan defineres som følgende:

En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig fremlæggelse samt efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Hvor den traditionelle opgave er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder aspekter, der lægger op til dialog og videre undersøgelser.Synopsis sendes til eksaminator og censor og angiver således ”den røde tråd” i løsningen af opgavens problemformulering. Vær opmærksom på, at du ved den mundtlige fremlæggelse ikke skal ”gentage” indhold i synopsis, men derimod uddybe og diskutere hovedpunkterne i synopsen.Læs også afsnit om 2. Den mundtlige fremlæggelse og 3. Dialog.

 

AT-synopsen skal indeholde:

  • Titel på emnet og angivelse af fagkombination
Du vil få udleveret et ”forklæde” til jeres synopsis, som tillige ligger elektronisk. Her vil du tillige blive bedt om at angive:
1) fag samt niveau (A, B, C) og fakultet (humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab)
2) vejledere og fag.
Du vælger selv titel på emnet.

 

  • Problemformulering
En problemformulering skal opfylde følgende krav:

  • Den bør være udformet som et overordnet undringsspørgsmål, der rummer eller angiver begge de fag, der indgår i opgaven
  • Den er kort og præcis
  • Den kan ikke besvares med ja eller nej

Den indeholder, så vidt muligt, relevante begreber fra begge fag

 

  • Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
I forlængelse af problemformuleringen skal du formulere en række underspørgsmål eller underspørgsmål, du vil arbejde med. Underspørgsmål skal indeholde de forskellige taksonomiske niveauer, således at der foregår en klar progression frem mod en besvarelse af selve problemformuleringen.
Du kan vælge at skrive underspørgsmål i en sammenhængende tekst, men det er også muligt at opstille oversigten over underspørgsmål punktvis.

En problemformulering er altså en afgrænsning og præcisering af det emne, du skal arbejde med, mens underspørgsmål er de delspørgsmål, der er nødvendige at arbejde med for at kunne besvare problemformuleringen.

 

  • Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene (underspørgsmål)
Det er vigtigt, at du er bevidst om og argumenterer for dit valg af materialer, metode og teori. Dette punkt i synopsen er en hovedsten i AT, og du skal fremlægge dit valg af metode, teori samt (lidt) videnskabsteori i nær tilknytning til dine valgte fags materialer: Spørg dig selv: hvorfor er lige netop denne metode og denne teori fra mine to forskellige fag velegnede til at belyse mit materiale og min problemformulering? Hvad kan de, som andre metoder og teorier ikke kan opfylde?

Vær opmærksom på, at videnskabsteori ikke må stå alene, men skal begrundes i dit valg af teori og metode.

Materialer: hvad vil du undersøge?
Det første skridt i processen er at skaffe sig pålidelige oplysninger om problemet/fænomenet.

Materialer kan fx bestå af statistikker, kildetekster, arkæologiske fund, eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, musik og skønlitteratur.

Metode: hvordan vil du undersøge?
Det andet skridt er at behandle oplysningerne metodisk korrekt for at opnå et resultat.

Kvantitative og kvalitative undersøgelser inden for samfundsfag er eksempler på metoder. Tekstanalyse og fortolkning på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag er eksempler på metoder inden for litteraturfag som dansk og sprogfag.

Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for bl.a. biolog og idræt.

Kildekritik er en metode inden for historiefaget.

Teori: hvilken teori vil du anvende til din undersøgelse?
Det tredje skridt er at benytte sig af intellektuelle redskaber til at beskrive og forklare resultatet.

En teori er en bestemt forståelse, som baserer sig på et system af begreber, antagelser eller modeller, som knytter sig til et bestemt fagligt område. Det vil sige, at teorier er de tanker, som ligger bag metoderne.
Proteinsyntesen, teorien for radioaktive stoffers henfald, lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte og klimamodeller er eksempler på naturvidenskabelige teorier.
Inden for litteraturvidenskab er den nykritiske metodes opfattelse af, hvad et litterært værk er, en teori, og aktantmodellen er et eksempel på et element fra den strukturalistiske teori om en tekst. Monetarisme er en teori i den del af samfundsvidenskaberne, der beskæftiger sig med økonomi; i sociologien anvendes fx argumentations- og effektteorier.
Ødipuskomplekset er en teori inden for psykologien.

Materiale, metode og teori er en opdeling af den arbejdsproces, der skal til for at producere viden. I arbejdsprocessen griber de tre led ind i hinanden, og ofte kan leddene ikke helt adskilles fra hinanden. Man kan sige, at metoden er bindeleddet mellem teori og materiale.

Videnskabsteori:
Videnskabsteori er teorier om at tilnærme sig ”sandheden eller det videnskabelige”. Det kan gøres på mange forskellige måder – afhængigt af faglige traditioner. Metoder og faglige teorier tager udgangspunkt i en overordnet videnskabsteori, og I skal derfor begrunde jeres (korte) behandling af videnskabsteori med eksempler fra jeres valg af teori og metode.
Der findes fire dominerende videnskabsteoretiske udgangspunkter:
– Hermeneutik
– Positivisme
– Kritisk teori
– Socialkonstruktivisme
Link til arbejdspapir: Pentagon http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/handouts/#Problemformulering

 

  • Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål (underspørgsmål)
I dette afsnit skal du konkludere, hvad du har fundet frem til i arbejdet med de underspørgsmål, du har nævnt i starten af AT-synopsen. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de spørgsmål, du rejser i underspørgsmålene, og de konklusioner, du skriver. Vær opmærksom på taksonomiske niveauer i behandlingen af underspørgsmålene. Det er også vigtigt, at du konkluderer på alle de underspørgsmål, du arbejder med.

 

  • En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
I dette afsnit skal du lave en konklusion på selve problemformuleringen. Du skal gå tilbage til problemformuleringen og sikre dig, at du har et svar på de overordnede spørgsmål, du har rejst i problemformuleringen – dine svar må gerne være åbne og problematiserende. Husk, at en problemformulering ikke må kunne besvares med ja eller nej!

Uanset hvilket emne, du har arbejdet med, kan du naturligvis arbejde videre med det pågældende emne. Det vil derfor være oplagt at slutte dette afsnit med nogle forslag til, hvordan du evt. kunne arbejde videre med det pågældende emne.

 

  • Litteraturliste
Her skal du anføre alt det materiale, du har anvendt i arbejdet med det pågældende emne. Det er også dette materiale, du kan blive stillet til regnskab for ved den afsluttende prøve, så du skal være omhyggelig med kun at nævne det materiale, du faktisk har anvendt.Man skelner mellem primærlitteratur, dvs. dit undersøgelsesmateriale, eks. en roman, en kilde, et forsøg, og sekundærlitteratur, dvs. faglitteratur om dit materiale og dine underspørgsmål.

Litteraturlisten opstilles alfabetisk

Bøger anføres på følgende måde:

1) Forfatter(e), 2) fulde titel, 3) forlag, 4) udgivelsessted, 5) årstal, 6) evt. udgave, 7) evt. hvilke sider du har brugt i den pågældende bog

Eksempel: Gustavsen, Bent: Dannelse i vor tid, Klim, Århus 1998 s. 45 – 80

Artikler anføres på følgende måde

1) Forfatter, 2) titel, 3) bog, avis, hvor artiklen er taget fra, 4) evt. dato eller år, 5) evt. forlag,­

6) udgivelsessted, 7) årstal, 8) evt. sidetal

Eksempel 1: Hansen, Hans: Månelandinger, Politiken 23. juli 2005

Eksempel 2: Andersen, Peter: Mode og kvinder, fra Hansine Nielsen: Kvindeliv gennem historien. Gyldendal, København 1978 s. 56 – 85

Materiale fra nettet anføres på følgende måde.
Webadresse (det er lettest at kopiere webadressen)
Eksempel:
http://www.kvinde.finfo.dk/dem-os/kvindens-vej/index.tkl?show-article=kvindeliv-foer-1960.xml
Du skal tage en udskrift af det materiale, der er anvendt fra nettet.

Du kan også henvise til TV-udsendelser, film eller musikalske udgivelser

Du skal huske at angive noter og litteraturhenvisninger i din AT-synopsis, hvis du direkte citerer eller henviser til konkret viden, du har hentet fra litteraturlisten

 

  • Perspektivering til underspørgsmål, teorier og metoder fra studierapporten.
Studierapporter fra alle 3 gymnasieår skal medbringes, og det er dit ansvar. Vær opmærksom på, at du skal perspektivere til underspørgsmål, teorier og metoder fra tidligere AT-projekter – og ikke til emner, der ligger tæt på dit eksamensprojekt. Det er en god ide at fokusere på især teori og metode i fag, som du tidligere har arbejdet med – til sammenligning med det aktuelle projekt.

2. Den mundtlige fremlæggelse

Du skal naturligvis genlæse din AT-synopsis og planlægge fremlæggelsen og dialogen. Dette kan gøres ved at udarbejde et talepapir, som skal indeholde en disposition for fremlæggelsen til prøven. Fremlæggelsen må ikke være blot en gennemgang af AT-synopsen, og fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af ens talepapir. Talepapiret skal være udgangspunktet for en selvstændig fremlæggelse, der ikke må vare mere end ca. 10 minutter.

Sørg for, at din hovedkonklusion pointeres tidligt i fremlæggelsen – herefter argumenterer du ud fra dine delkonklusioner på underspørgsmålene. Vær opmærksom på, at brug af f.eks. power point er dit eget tekniske ansvar.

Det er en god ide, hvis du kort fremlægger dispositionen for din fremlæggelse.

Fra UVM vejledning 2014

Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsis, og synopsis vil sjældent kunne anvendes som en god disposition for en kort og koncentreret fremlæggelse. En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og bør være udformet, så den støtter en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dispositionen eller talepapiret bør kunne rummes på én A4-side, og kan indeholde:

− En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase.
− En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de underspørgsmål fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Eleven bør undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning
− En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev skrevet
− En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give
− En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion på baggrund af evt. nyt stof
− En kobling til elementer fra studierapporten

Undervejs kan der gives forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer og perspektiver.
I udarbejdelsen af talepapiret bør det samtidig overvejes, hvordan og med hvilke hjælpemidler det skal præsenteres.

3. Dialog

I dialogdelen stiller censor og eksaminator uddybende spørgsmål til din fremlæggelse, til studierapporter samt til aspekter af din problemformulering, som kunne uddybes.

Det er en god ide, hvis du allerede under forberedelsesfasen har forholdt dig kritisk til din egen AT-synopsis, fx. ved at påpege forhold, som du kan se trænger til en uddybning eller præcisering. Det er fint, hvis du kan vise, at du har arbejdet videre med det emne, du har skrevet om i din AT-synopsis.

Dialogdelen udgør ca. 14 minutter af den samlede eksamination på 20-25 min.